Kilderne til stress er mange, men du kan reducere dit stressniveau, ved at definere kilderne.
Af Anita Skat Tiedje,
Cand. Merc. Strategi, Organisation og Ledelse
Stress. Et modelune? En metode til at beskrive en følelse? En folkesygdom? Og er det stress vi lider af, når vi siger: ”Nej, hvor er jeg stresset!”.
Stress har mange ansigter, og der er mange forskellige kilder, som stresser den enkelte person. Stress er personafhængigt. Bestemte faktorer belaster nogle personer hårdt, og andre lægger knapt nok mærke til dem.
Når psykisk arbejdsmiljø er på dagsordenen, diskuterer man ofte stress. Arbejdsmiljørådet har do-kumenteret, at de psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet giver stress, hjerte- karsygdomme, muskel- og skeletbesvær, depression og udbrændthed. Særligt langvarigt stress har uheldige hel-bredsmæssige følger bl.a. i form af livstruende sygdomme. Det betaler sig derfor at investere i det psykiske arbejdsmiljø. Både samfundsmæssigt og virksomhedsmæssigt. Afkastet af virksomheders investering i et positivt psykisk arbejdsmiljø kan lederne måle i større produktivitet, større motiva-tion, større kreativitet, større arbejdsglæde, mindre fravær og større rummelighed.
Mindre stress-påvirkninger i vores liv er blot mindre faser i et større stressforløb. Mange små påvirkninger øger den samlede belastning, og kan få os til at reagere kraftigt på en mindre ting, som vi ellers i andre situationer ikke tager notits af. Hvis vi bliver bevidste om kilderne til stresspåvirkninger i dagligdagen, vil vi kunne sortere dem i vilkår, som vi skal indrette os efter, og muligheder, som vi kan handle og være kreative indenfor. En afklaring af vores stress-kilder mod-virker vores stress-reaktion.
Kilder til stress i arbejdslivet kan komme fra fire forskellige niveauer:
Det organisatoriske niveau udstikker rammerne for afdelingens virke – i kommunalt regi budgetterer og prioriterer politikerne. Tit føler vi som medarbejdere ikke, at vi kan leve op til vores faglige kvalitetsniveau med de tildelte ressourcer, men vi forsøger alligevel at indfri vores egne forventnin-ger, og bliver gang på gang skuffede og frustrerede.
På afdelings-/team niveau påvirker bl.a. holdninger og værdier os. Er vi uenige i måden, afdelingen fungerer på, frustreres og stresses vi.
På lederniveau stresser lederens krav, forventninger og beslutninger os.
På individuelt niveau stresser vores egne uindfriede forventninger til bl.a. udvikling, ansvar og re-sultater os.
Afsæt tiden til systematisk at gennemgå dine stress-kilder. Når du er stresset, er det svært! Og du ved ikke altid selv præcist hvad, eller hvorfor en bestemt faktor påvirker dig så meget. Og du priori-terer måske dine indsatsområdet forkert, hvis du bliver fanget i et forkert fokus.
Brug derfor de 19 psykosociale risikofaktorer, venskabelig sparring eller coaching, når du prioriterer de indsatsområder, som vil afhjælpe dit stress. Inden prioriteringen skal du afklare, om det er et vilkår, eller om du har muligheder for at ændre på de eksisterende forhold.
Processen i fusioner og organisationsændringer øger risikofaktorernes styrke. Arbejdspresset og jobusikkerheden i kommunalreformen præger nu i høj grad ledere og medarbejdere, der er ”i spil” om fremtidige stillinger og arbejdsopgaver. De samarbejder med kolleger, som de eventuelt også konkurrerer med. Det er en svær balancegang, fordi ingen ønsker at skade et fremtidigt samarbejde, hvor de måske bliver sideordnede, eller hvor kollegaen bliver chef. Og en ”forbigået” leder / med-arbejder får særligt svært ved at bevare sit engagement, og han har et øget behov for opbakning, anerkendelse, kommunikation, trøst og forklaring.
Metoderne til et positivt psykisk arbejdsmiljø gælder også i fusionsperioder.
- Så bevar fokus, og modvirk stress!
Kilderne til stress er mange, men du kan reducere dit stressniveau, ved at definere kilderne.
Arbejdsmiljørådet arbejder med seks dimensioner, såkaldte guldkorn, som det psykiske arbejdsmiljø beskrives ud fra:
1.Indflydelse
2.Mening i arbejdet
3.Forudsigelighed
4.Støtte
5.Belønning
6.krav
Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet
Optimalt er det selvfølgelig, hvis medarbejderne opfatter alle dimensionerne positivt
Arbejdsmiljørådet har defineret 19 psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Faktorerne er en identifikation af de negative opfattelser af det psykiske arbejdsmiljø.
De 19 risikofaktorer er:
1.Høje krav
2.Tempoarbejde
3.Høje følelsesmæssige krav
4.Krav om at skjule følelser
5.Modsatrettede krav
6.Ringe indflydelse
7.Mobning
8.Seksuel chikane
9.Vold
10.Trusler om vold
11.Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback
12.Uoverensstemmelser og konflikter i arbejdet
13.Skifteholdsarbejde, forskudte ar-bejdstider
14.Manglende belønning
15.Manglende mening i arbejdet
16.Mangel på forudsigelighed ved væ-sentlige ændringer
17.Jobusikkerhed
18.Utilstrækkelig ledelse
19.Manglende udviklingsmuligheder
Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet